Kapaciteten på en vaskemaskine, hvilket vil sige, hvor meget du som bruger af den har mulighed for at fylde i den, opgives i de fleste tilfælde i kilogram.
Kapaciteten på maskiner varierer typisk mellem 4 og 12 kg. Den angivne mængde refererer til vægten på det tørre tøj. Det ville være lidt mere kompliceret at estimere vægten af vådt tøj.
Men hvor meget vejer tørt tøj egentlig? Mange moderne vaskemaskiner kan selv veje tøjet, men hvis den mulighed mangler, kan du se en vejledende liste over tøjvægt nedenfor.
I en vaskemaskine med en kapacitet på fem kg, hvilket det være muligt for dig at vaske mellem fire og fem dynebetræk ad gangen. Det må siges at være nok for de fleste. Herunder kan du se vægten af noget af de mest gængse vasketøj:
Dynebetræk: 800 - 1000 gram
Lagen: 500 - 700 gram
Pudebetræk: 130 gram
Håndklæde: 150 gram
T-shirt: 150 gram
Jeans: 600 - 800 gram
Hoodie: 500 - 600 gram
Man bør dog ikke blindt fokusere på maskinens fyldningsmængde og overfylde den. Der skal være plads i maskinen til, at tøjet kan bevæge sig under vask. En god regel er, at hvis der er plads til en hånd i toppen af maskinen, er den fyldt korrekt.
Der skal også tages hensyn til det tøj, der vaskes. For eksempel bør maskinen ikke fyldes nær så meget, hvis der er tale om en skånevask. Hvis du har planer om at vaske linned, så bør du heller ikke fylde maskinen helt. Faktisk bør den kun fyldes halvt.
Naturligvis er det også noget, du lærer med tiden. Hvis du har en moderne vaskemaskine, så er den i nogle tilfælde selv i stand til at sige, hvis der er meget for meget vasketøj i maskinen.