Geniale tips til et rent bruseforhæng: Sådan gør du det som nyt igen!

15/12/2023 15:30

|

Sebastian Ilsøth

Foto: Shutterstock
Med få midler kan dit forhæng få sin charme tilbage

Andre læser også

Der findes adskillige årsager til, at badeforhænget kan blive hurtigt beskidt og få pletter. Uanset hvilken syndebuk der ligger bag, kan et beskidt forhæng øjeblikkeligt ødelægge det ellers smukke og indbydende miljø på badeværelset. Det er derfor afgørende at holde badeforhænget rent. Heldigvis er det en opgave, der ikke kræver alt for meget anstrengelse, og hos Isabellas deler de mange nyttige råd om, hvordan du som ejer af et bruseforhæng kan rette op på situationen.

For at forhindre, at problemet bliver for udfordrende, er det en god idé at rengøre dit badeforhæng regelmæssigt. Et kalket bruseforhæng kan nemt komme til live igen ved at blive vasket i vaskemaskinen. Vask det ved 30 grader uden sæbe og tilsæt 1 dl citronsyre sammen med forhænget. Efter denne omgang gentages vasken på samme program, denne gang uden syre, men i stedet med en lille mængde vaskemiddel. Er kalkaflejringerne mere genstridige, så lad forhænget ligge i blød i en spand med varmt vand og eddikesyre i forholdet 1:10 i en time.

Hvis forhænget derimod ikke lider så meget af kalk, men i stedet af mug og ubehagelig lugt, er der en anden løsning. Her lægges det i blød i varmt vand og Rodalon. Brug 1 del Rodalon til 9 dele vand og lad badeforhænget ligge i blandingen i to timer.

Skyl forhænget grundigt og lad det tørre. Hvis badeforhænget ikke tåler maskinvask, kan du vaske det i hånden ved at lægge det på gulvet og fjerne genstridige pletter med skurecreme. Så er du hurtigt af med snavsede plamager.

Et rent badeforhæng er nøglen til et indbydende badeværelse.