Forskning viser: Gråt hår kan faktisk genvinde sin farve. Det skal du gøre

26/04/2024 12:08

|

Sebastian Ilsøth

Foto: Shutterstock
Vil du gerne slippe for grå hår, så er der godt nyt.

Mest læste i dag

Forskere giver nyt håb til de mange, der ønsker at undgå gråt hår og genoprette deres naturlige hårfarve.

Ifølge et studie udført af Columbia University i New York kan visse ændringer i livsstilen muligvis genoprette hårets originale pigmentering, ifølge en rapport fra Illustreret Videnskab, som idenyt citerer.

I studiet analyserede forskerne aldringsprocessen i håret ved at undersøge mikroskopiske prøver fra 14 forsøgspersoner.

Resultaterne var overraskende, idet de fandt hårstrå, der var farvet ved roden og grå ved spidsen, hvilket indikerede en mulig omvendelse til den originale hårfarve.

Studiet blev endnu mere fascinerende, da det viste en sammenhæng mellem ændringerne i hårfarve og deltagerens stressniveau i det forgangne år. Det viste sig, at grå hår typisk udvikles i perioder med øget stress. For eksempel oplevede en 30-årig kvinde to centimeter gråt hår i løbet af de to måneder, hvor hun var adskilt fra sin ægtefælle.

På den anden side genvandt en anden forsøgsperson sin oprindelige hårfarve i løbet af en afslappende ferie på to uger.

Forskerne er dog stadig i tvivl om, hvorvidt det er muligt at genskabe farven i hele håret ved at mindske stress, eller om disse observationer kun gælder for individuelle hårstrå.