Når man går til jobsamtale, er det nemt at tro, at succesen afhænger af de rette svar på de klassiske spørgsmål.
Men hvad mange ikke indser, er, at de samtidig bliver vurderet på små, næsten usynlige detaljer.
Det er nemlig ikke altid ordene, der fælder afgørelsen, men snarere måden, man tackler situationer, som man måske slet ikke opfatter som en del af testen.
En tidligere jobsøgende delte en opsigtsvækkende historie om, hvordan en tilsyneladende simpel detalje kunne afgøre hele ansættelsesprocessen.
Ifølge manden bliver ansøgere i det amerikanske Reserve Officers’ Training Corps (ROTC) udsat for tests, der går langt ud over det forventede.
Under en samtale blev en job-kandidat placeret i en stol over for vedkommende der styrede samtalen.
Det skriver clint.be.
Ved siden af stod en identisk stol, men ansøgerens stol havde et ben, der var bevidst gjort kortere for at skabe ubalance. Pointen var ikke stolen, men reaktionen.
Ville kandidaten modigt påpege problemet og bede om en ny stol, eller ville han ignorere det og finde sig i ubehaget?
”Min bror var i ROTC og delte denne historie med mig. En ansøger skulle sidde i stolen direkte over for interviewerens skrivebord under samtalen. Der var også en 'anden, lignende' stol i rummet, placeret lidt til siden. Og den stol havde en helt bestemt funktion. Stolen til ansøgeren over for skrivebordet havde et kortere ben, hvilket fik stolen til at vakle under samtalen. Testen gik ud på at se, om ansøgeren ville være modig nok til at sætte interviewet på pause et øjeblik og bede om at skifte plads, så han ikke vaklede", lød det fra ham.
Og netop modet til at reagere på sådanne subtile tests kan være forskellen på en afvist og en ansat.
Episoden sætter to streger under, at jobsamtaler ikke blot handler om at svare korrekt.
Det er også de små og uforudsete handlinger, der afslører, hvem du virkelig er, og som kan afgøre din fremtid på arbejdspladsen.
