Bliver du sur, når du er sulten? Dette er årsagen

De fleste kender fænomenet: Sulten melder sig, og pludselig bliver man lettere frustreret, humøret svinger, og irritationen vokser. Det kaldes ofte at være “hangry”. Men ifølge ny psykologisk forskning er det ikke selve sulten, der gør os gnavne.

Dette fremgår af et nyt studie offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift The Lancet.

Forskerne bag undersøgelsen konkluderer ifølge Metro, at sult ikke automatisk medfører dårligt humør. I stedet afhænger det af, om man er opmærksom på sin sult. Lavt blodsukker alene kan ikke forklare, hvorfor nogle bliver irritable, mens andre ikke oplever den samme reaktion.

I studiet deltog voksne forsøgspersoner, som i en måned bar en glukosemåler, der løbende registrerede deres blodsukkerniveau. Samtidig indrapporterede deltagerne via deres telefon, hvordan de havde det, og hvor sultne de følte sig i løbet af dagen.

Resultaterne afslørede et klart mønster: Deltagerne var primært i dårligt humør, når de selv angav at føle sult. Perioder med lavt blodsukker uden oplevelsen af sult førte derimod ikke nødvendigvis til irritation eller negativt humør.

Ifølge forskerne ligger forklaringen i et psykologisk begreb kaldet interoception, som refererer til evnen til at opfatte og tolke kroppens indre signaler, såsom sult, tørst og træthed.

Personer med højere interoceptiv bevidsthed ser ud til at håndtere sult bedre og oplever færre humørsvingninger. De mærker sulten, men reagerer ikke følelsesmæssigt på samme måde. Deres humør forbliver stabilt, selvom de mangler energi på grund af madmangel.

I hjernen registreres sult først i hypothalamus, som reagerer på energimangel. Det bevidste sultsignal behandles derefter i insula, et område, der også spiller en central rolle i følelsesregulering.

Ifølge forskerne kan personer, der bedre genkender og forstår disse signaler, undgå at reagere impulsivt.

Pludselige humørskift kan have betydning i hverdagen, især i forhold til relationer, på arbejdspladsen og i beslutningstagning. Det kan føre til impulsiv adfærd eller øget indtag af hurtige, mindre sunde fødevarer.

Hos små børn er evnen til at tolke sultsignaler ikke fuldt udviklet, og de bliver ofte først opmærksomme på sulten sent, hvilket kan resultere i pludselige vredesudbrud. Voksne kan også overse kroppens signaler, især på travle dage med mange aftaler og forstyrrelser.

Forskerne understreger, at enkle vaner kan mindske risikoen for at blive “hangry”. Regelmæssige måltider, øget opmærksomhed på kroppens signaler og jævnlig fysisk aktivitet kan gøre det lettere at regulere både energiniveau og humør.

Alle oplever sult fra tid til anden, men ifølge studiet kan en bedre kropsbevidsthed reducere risikoen for, at sulten udvikler sig til irritation.