De fleste mennesker har sikkert undret sig over, hvorfor alle fødevarer har en datomærkning.
Alt fra mel til salt har en datomærkning, men det er vigtigt at kende forskellen mellem "bedst før" og "sidste anvendelsesdato", da det har stor betydning for både fødevaresikkerhed og madspild.
Denne forskel er ikke altid kendt af forbrugerne, hvilket ofte resulterer i unødvendigt affald og økonomiske tab.
"Bedst før"-datoen angiver, hvor længe fødevaren bevarer sine bedste egenskaber, hvis den opbevares korrekt. Efter denne dato kan kvaliteten forringes, men produktet kan stadig være sikkert at spise. For eksempel kan ost blive stærkere i smagen efter "bedst før"-datoen, hvilket ikke alle bryder sig om.
Produkter som mel eller pasta kan holde sig brugbare i lang tid, hvis de opbevares korrekt. Det er vigtigt at bruge sine sanser - duft, smag og udseende - for at vurdere, om maden stadig er god, da fordærvet mad typisk viser klare tegn som dårlig lugt eller smag.
"Sidste anvendelsesdato" er derimod kritisk for fødevarer, der hurtigt kan blive sundhedsfarlige, såsom råt hakket kød og fisk. Disse skal spises inden den angivne dato for at undgå sundhedsrisici.
10% går til spilde
Uklarheden omkring disse datoer bidrager til madspild, som er et stort problem i EU.
Ifølge Eurostat går omkring 10 procent af fødevarer beregnet til forbrugernes brug til spilde, hvilket svarer til 88 millioner tons madaffald årligt. Det betyder, at 20 procent af de fødevarer, der produceres i EU, går til spilde.
Madspild er ikke kun et økonomisk problem, men også et miljømæssigt. Hele produktionskæden fra landbrug til forbrug bliver spildt, når spiselige fødevarer ender i skraldespanden. Ifølge EU-Kommissionens beregninger koster madspild omkring 130 milliarder euro årligt.
For at tackle dette problem har EU forsøgt at forbedre datomærkningerne. I 2023 blev der fremsat forslag om at ændre "bedst før" til "bedst før, ofte god efter" for at reducere madspild. Selvom dette forslag mødte modstand fra nogle medlemslande og derfor ikke blev obligatorisk, er der håb om, at frivillig mærkning kan hjælpe med at øge forbrugernes bevidsthed og mindske madspild.
