3 ting du aldrig må gøre, når du griller

02/06/2024 08:18

|

Sebastian Ilsøth

Foto: Shutterstock.com
Inden du tænder grillen, bør du læse med her.

Andre læser også

Grillsæsonen er officielt skudt i gang, hvilket betyder, at en stor del af danskerne nu foretrækker at tilberede deres måltider udendørs på grillen, især når vejret tillader det.

Før man går i gang med at grille, kan det dog være klogt at forberede grillen til den kommende sæson, og her er det nyttigt at kende til nogle gode tips og tricks, som TikTok-brugeren @brunchwithbabs heldigvis er villig til at dele.

Den amerikanske influencer har for nylig delt tre vigtige "dos and don'ts" i forhold til grillning, som du kan få mere at vide om i den tilhørende video nedenfor.

Mange grillentusiaster ejer en stålbørste til rengøring af grillristen, men ifølge @brunchwithbabs er det en dårlig idé at anvende denne metode. Risikoen er, at små metalstykker fra børsten kan løsne sig og ende i din mad, hvilket selvfølgelig er uønsket.

I stedet anbefaler influenceren at bruge et løg på den varme grillrist, hvilket angiveligt skulle være effektivt og tilføje ekstra smag til retterne.

Desuden pointerer den populære bedstemor, at det er vigtigt ikke at lade kødet sidde fast på grillristen, da det kan ødelægge måltidet. For at undgå dette foreslår hun at skære en kartoffel over og gnide den varme grillrist med den. Stivelsen i kartoflen skulle fungere som et naturligt smørremiddel, der forhindrer kødet i at klistre fast.

Til sidst understreger hun vigtigheden af at være opmærksom på gasniveauet i gasflasken, hvis man benytter en gasgrill. Det kan være vanskeligt at vurdere niveauet, men ved at hælde varmt vand over gasflasken kan man mærke, hvor gasen befinder sig. Flasken bliver nemlig kold på de områder, hvor der er gas tilbage.