TikTok-bruger opnår økonomisk uafhængighed før 30-årsalderen: Deler sine værdifulde råd

06/07/2023 12:37

|

Sebastian Ilsøth

Foto: TikTok
En bruger på det sociale medie TikTok har formået at blive økonomisk afhængig, allerede inde hun blev 30 år, og hun deler nu ud af sine gode råd.

Mest læste i dag

Tori Dunlap, en 27-årig iværksætter, driver hjemmesiden 'Her firsk $100K',, hvor hun giver tips og tricks til at opnå en solid og sund privatøkonomi. Hun formåede også allerede sidste år at tjene nok penge til at gå på pension, hvis hun ønskede det, men hun har ingen planer om det.

"Jeg er økonomisk uafhængig, hvilket betyder, at jeg aldrig behøver arbejde en eneste dag mere i mit liv, hvis jeg ikke har lyst," udtalte den 29-årige TikToker og forretningskvinde ifølge Ladbible.

Ud over at være økonomisk uafhængig er et af Toris store mål også at hjælpe andre med at opnå det. Derfor har hun delt sine tre bedste råd til at opnå økonomisk uafhængighed på videoappen TikTok, og ifølge hende handler det første råd om at komme i gang med det samme.

"[...] Jeg fortæller altid folk, at den bedste dag at investere er i dag, fordi du ikke har ventet til i morgen - du har tiden på din side," udtalte hun og forklarede samtidig, at en af nøglerne til at opnå økonomisk uafhængighed er at starte med at investere så meget og så hurtigt som muligt.

"Så kom i gang med at investere, hvis du ikke allerede har gjort det, eller øg dine investeringer, hvis du allerede er begyndt," tilføjede hun.

Tori's andet trick er, at man ikke bør acceptere at beholde den samme løn, man altid har haft. Hun fortalte, at hun sørgerede for at forhandle sin løn regelmæssigt, da hun havde et 8-16 job, og hvis det ikke lykkedes, så skiftede hun job for at få en bedre løn.

Det tredje og sidste råd er at starte en 'side-hustle', hvilket har været populært på sociale medier de seneste år. Det betyder grundlæggende, at man starter en lille virksomhed, som ikke kræver meget arbejde, ved siden af sit normale job.

"Denne fantastiske (nu globale sekscifrede) virksomhed, som jeg ejer, var engang en 'side-hustle'. Jeg drev den samtidig med mit 8-16 job, hvilket gjorde det muligt for mig at lægge al den ekstra indtjening til side," udtalte hun og forklarede samtidig, at det også er en oplagt mulighed for at skaffe kapital til ens investeringer.

Flere tog imod Toris råd med applaus, og en person skrev: "[...] En dag vil jeg nå dertil, men tak for informationen, der kan hjælpe mig med at nå målstregen," og en anden skrev: "Du burde lave en 'masterclass'."

Dog var der også flere, der var uenige med den unge TikToker og påpegede, at hun fik det til at lyde lettere, end det er i virkeligheden. En person spurgte, "Hvordan kan jeg investere uden penge?" og en anden skrev, "Hvordan kan man investere, hvis man er dybt i gæld?"

En tredje person skrev humoristisk, "Græder over min lave løn som lærer."