Voldsomt mordforsøg: Seks mænd idømt mellem 10 og 16 års fængsel

05/02/2021 14:29

|

Lukas Jepsen

Foto: Shutterstock.com

Mest læste i dag

Seks mænd er i Københavns Byret blevet kendt skyldige i et banderelateret mordforsøg tilbage i 2018.

September måned 2018 var ikke ligefrem en fredelig en af slagsen i København, på bare seks dage blev der affyret mindst 32 skud i forbindelse med en konflikt mellem banderne ’Brothas’ og ’NNV’.

Første episode fandt sted den 19. september på Nørrebro, hvor to af de seks dømte affyrede 22 skud, og ramte deres offer, som heldigvis overlevede, i maven.

Bare seks dage senere var den så gal igen. Denne gang var det de resterende fire idømte mænd der havde ladt pistolen, og affyrede mindst 10 skud mod en bil på Rentemestervej i København. Offeret blev ramt i baghovedet, men overlevede – Det skriver B.T.

Ifølge mediet er i alt 10 personer sigtet i forbindelse med skyderierne, men det er altså kun seks af dem der er sigtet for mordforsøg. Det er dog også de seks der rammes hårdest, da de alle kan se frem til mellem 10 og 16 år bag tremmer. De resterende sigtelser handler blandt andet om de våben der blev brugt.

At de sidste fire ikke sigtes for mordforsøg, gør dog ikke deres sag meget bedre. Tre af de resterende dømte kan se frem til op mod ni års fængsel, og tre af de 10 sigtede udvises desuden af Danmark for bestandigt, efter straffen er overstået.

De seks anklagede for mordforsøg vælger alle at anke dommen, og håber på frifindelse i Landsretten.