Et voldsomt trafikuheld fandt sted sent mandag aften tæt ved Ertebølle, da to biler stødte frontalt sammen.

To mænd er stadig tirsdag morgen i kritisk tilstand, efter det tragiske færdselsuheld allerede har kostet en 62-årig mand livet.

Ulykken skete i ved krydset Løgstørvej Eldrupsigevej, hvor vagtchef ved Nordjyllands Politi, Rene Kortegaard kan oplyse at to biler kørte frontalt sammen.

”Der er sket et frontalsammenstød, men de nærmere omstændigheder er det for tidligt, at sige noget om endnu,” – Siger vagtchefen tirsdag morgen til Nordjyske.dk

To personer stadig i kritisk tilstand

”To personer er fragtet til sygehuset i kritisk tilstand,” – fortæller vagtchefen, der videre kan oplyse at de to mænds tilstand tirsdag morgen stadig ikke er forbedret betydeligt.

Rene Kortegaard udtaler ifølge mediet at det endnu er for tidligt at udtale sig om de nærmere omstændigheder i sagen, da man først skal have en bilinspektør til at undersøge ulykken, samt lede efter og tale med potentielle vidner i sagen.

Ifølge Nordjyske.dk var både politi, ambulance, beredskab og hele to lægehelikoptere på stedet, hvor personerne efter sammenstødet var fastklemt mellem de to biler.

Den afdøde 62-årige mands pårørende er underrettet om den dybt tragiske hændelse, hvorvidt det samme er tilfældet for de to andre involverede, der heller ikke er sat alder på endnu, melder historien intet om.