Voldsomt færdselsuheld på motorvej: To lastbiler støder frontalt sammen

Lukas Jepsen — 10. dec 2020 13:40
Presse-fotos.dk

Der herskede kaos på Midtjyske motorvej torsdag formiddag, da to lastbiler stødte frontalt sammen på den trafikerede vej.

” Foreløbig ser det ud, som om at en lastbil, der kører i østgående retning, af ukendte årsager kører igennem autoværnet og enten bliver ramt eller rammer en lastbil, der kører i vestgående retning,” – Udtaler Halfdan Kramer, der er vagtchef ved Sydøstjyllands Politi ifølge Vejle Amts Folkeblad.

Presse-fotos.dk

Motorvej spærret i begge retninger

Det voldsomme uheld har betydet at motorvejen mellem Vejle og Herning har været, og stadig i skrivende stund er spærret i begge retninger, men hvad værre er, kan politiet oplyse om alvorlige personskader som resultat af ulykken, der ifølge Vejdirektoratet fandt sted ved Ølholm.

Vejle Amts Folkeblad skriver at politi og redningsmandskab er til stede i form af patruljevogne, indsatsleder, bilinspektør og ambulancefolk, men politiet kan endnu ikke oplyse om hvor længe der går før bilister igen kan benytte motorvejen.

Presse-fotos.dk

Politiet har heller ikke kommenteret på de involveredes tilstand, udover kommentaren om alvorlig personskade, ej heller om hvad årsagen til ulykken kan være.

Bilister opfordres til at søge uden om området, og politiet omdirigerer trafikken fra afkørsel 4 til tilkørsel 6 ved Tørring.

Presse-fotos.dk

RELATEREDE ARTIKLER

Følg Senest.dk

Partnere

Seneste nyheder