Klokken 13.49 søndag anmeldte en 47-årig mandlig bilist fra Humlebæk, at han kort forinden var blevet truet af en anden bilist.

Den 47-årige havde dyttet af en forankørende bil efter en uoverensstemmelse ved rundkørslen på Fredensborgvej/Teglgårdsvej.

Det fik føreren af den forankørende bil til at stige ud, og med i en kniv i den ene hånd truede han den 47-årige.

På baggrund af vidneudsagn kunne Nordsjællands Politi ved hjælp af en kort efterforskning med stor sandsynlighed fastslå, hvem den truende mand var, og senere søndag blev en 22-årig mand uden fast adresse sigtet for at have truet den 47-årige på livet.