En ung mand er anholdt for knivdrab på Nørrebro.

Det skriver Københavns Politi på Twitter.

Tirsdag afgik en ung mand ved døden på Nørrebro, efter han var blevet stukket ned.

Overfaldet skete på Hans Tavsens Gade på Indre Nørrebro i København.

Den anholdte bliver torsdag fremstillet i grundlovsforhør.

Grundlovsforhøret kommer til at foregå for lukkede døre, af hensyn til efterforskningen.