Ung dreng på cykel ramt af lastbil i højresvingsulykke

Lukas Jepsen — 06. jan 2021 15:38
Foto: Shutterstock.com

Den 11-årige dreng blev ramt af lastbilen i Svendborg, og er efterfølgende kørt på skadestuen.

Fyns Politi bekræfter overfor B.T. at hændelsen har fundet sted, og at drengen nu er på sygehuset. Ifølge et opslag på Fyns Politis Twitterprofil er den 11-årige dreng fået skader på højre arm og ben, men skulle altså ikke være i alvorlig fare.

B.T. fik ved 13.30-tiden i dag følgende kommentar fra vagtchefen ved Fyns Politi:

” Vi er stadigvæk på stedet med blandt andet indsatsleder,”

Hvorvidt der er blevet begået fejl af enten den 11-årige dreng, eller lastbilchaufføren, melder mediet intet om.

Indtil videre har politiets eneste kommentar i sagen været den til B.T. og opslaget på Twitter der lyder som følgende:

” Højresvingsulykke – 11-årig dreng på cykel påkørt af lastbil i krydset Ørbækvej/Nyborgvej i Svendborg. Drengen har fået skader på ene arm og ben. Nyborgvej er spærret fra krydset mod vest. Politi og redning på stedet. Drengen er kørt på sygehuset for behandling.

Højresvingsulykker har tidligere fået meget opmærksomhed, blandt andet fra Rådet for sikker trafik, eftersom cyklister ofte kan komme meget alvorligt til skade i mødet men lastbil, hvor chaufføren måske endda slet ikke har mulighed for at se dem.

RELATEREDE ARTIKLER

Følg Senest.dk

Partnere

Seneste nyheder