Tre kvinder overfaldet

01/11/2021 13:23

|

Christina Hansen

Foto: Politiet

Mest læste i dag

Søndag klokken 10.38 og de næste minutter fik politiet ikke mindre end tre anmeldelser fra kvinder i Roskilde, der var blevet overfaldet uden forudgående varsel af tilsyneladende den samme mand.

En patrulje kørte hastigt til området, hvor politiet traf den mistænkte, som andre havde tilbageholdt på Møllehusvej.

Politiet foretog anholdelse af en 41-årig mand fra Roskilde, som skønnedes uligevægtig.

Han havde overfaldet tre kvinder på 30, 47 og 62 år alle fra Roskilde, idet han først overfaldt den 30-årige, som blev slået i ansigtet.

Kort efter overfaldt han også den 47-årige med et slag i ansigtet, hvorefter hun skreg op og bad om hjælp.

Herefter overfaldt han den 62-årige, der kom den overfaldne til undsætning.

Pårørende til en af de overfaldne kom til stede og fik tilbageholdt manden, indtil politiet blev alarmeret og ankom til stedet.

Den 47-årige blev transporteret til nærmeste sygehus, hvor han straks blev frivilligt indlagt til fornøden behandling i anledning af sin sindstilstand.

Senere kan han forvente at skulle afhøres og sigtes af politiet i anledning af overfaldene på kvinderne, der alle slap med lettere skader.