En mand er død og to andre er kørt på sygehuset efter en voldsom trafikulykke fandt sted i Roskilde.

Midt- og Vestsjællands Politi melder via Twitter om et voldsomt uheld, der har fundet sted på Trekroner allé i Trekroner, Roskilde.

Politiet offentliggjorde beskeden om nyheden klokken 14.38 søndag eftermiddag, og det var tragiske nyheder der blev delt.

Foto: Presse-fotos.dk

En ældre mand er afgået ved døden, og en mor og hendes barn er kørt på sygehuset, efter at den ældre mand angiveligt kørte over i den modsatte vejbane. Politiet mistænker derfor, at manden fik et ildebefindende umiddelbart inden uheldet.

”Trekroner Allé er ikke mere afspærret efter færdselsuheld. En ældre mand kørte over i modsatte kørebane og påkørte bil frontalt med en mor og barn. Den ældre mand er desværre død, muligt af ildebefindende inden uheldet. Mor og barn undersøges på skadestue,” – lyder beskeden fra politiet.

Foto: Presse-fotos.dk

Ifølge SE og HØR var vejen spærret helt af, mens politi, ambulance og redningsarbejdere var i gang, men Trekroner allé er nu åben igen.