Togulykke efterforskes nu som drab - En voksen og to børn døde

08/07/2021 08:55

|

Christina Hansen

Foto: Niclas Jessen

Mest læste i dag

Sverige: En voksen og to børn mistede igår livet, da de blev ramt af et tog.

Nu efterforskes sagen som et drab, det skriver det svenske medie Aftonbladet. 

"Vi kan bekræfte, at de her personer var på skinnerne og blev ramt af toget. Da redningspersonalet kom til stedet, var der ingen liv at redde," siger politiets pressetalsmand Robert Loeffel. 

"Vi mistænker, at det ikke handler om en ulykke, men vi har mistanke om, at der er begået to mord," siger politiets pressetalsmand Robert Loeffel. 

Onsdag omkring klokken 10:30 blev flere personer ramt af et tog ved byen Hässleholm i Skåne.

Igår blev det meldt ud, at én person havde mistet livet, men onsdag aften kom politiet med en nedslående nyhed, nemlig at tre personer havde mistet livet, en voksen og to børn.

Politiet gjorde det derudover klart, at de mistænker, at den voksne var skyld i børnenes død på skinnerne.

 Politiet har ikke ønkset at svare på spørgsmålet om de afdøde personers relation men oplyser, at der er et "forhold i mellem dem". De ønsker heller ikke at svare på, hvor gamle børnene er, blot at de er under 18, det skriver SE&HØR.