To butikstyve anholdt i Bilka

Mandag klokken 15.46 fik Østjyllands Politi en anmeldelse fra Bilka i Tilst, hvor personalet havde tilbageholdt to rumænske mænd på 23 og 26 år, der havde gemt diverse fiskeudstyr og kødpålæg i et hul i deres jakker, det skriver politiet i døgnrapporten.

De to mænd havde efterfølgende betalt for nogle andre varer ved kassen, hvorefter de forlod butikken.

De blev dog tilbageholdt af en butiksvagt, der kunne afsløre, at de manglede at betale for varer af en værdi af knap 1.500 kroner.

Herefter blev politiet tilkaldt, og de to mænd blev sigtet for butikstyveri.