Indsatsleder Peter Kristensen ved Brand&Redning Mitvest måtte onsdag formiddag smadre en bilrude i Herning for at få en to-årig pige ud af en varm bil, det skriver Herning Folkebladet.

Forældrene til den to-årige pige var ved et uheld kommet til at efterlade nøglen til bilen, inde i bilen.

Den to-årige pige var dermed låst inde i bilen, midt i sommervarmen.

Indsatslederen fortæller til mediet at han lavede en lyninstruks, og smadrede ruden.

Pigen var blevet varm.

Indsatslederen fortæller ydermere at forældrene var meget påvirkede af situationen.

Heldigvis kom pigen ud til hendes forældre og indsatslederen oplyser at det ikke var nødvendigt at pigen blev tilset efterfølgende.