Taliban spærrer adgang til lufthavn

18/08/2021 11:02

|

Christina Hansen

Foto: Shutterstock

Mest læste i dag

Den civile befolkning i Afghanistan har fået frit lejde af Taliban til at forlade landet, men virkeligheden er en anden.

Militærfly kan frit flyve ind og ud af Kabuls lufthavn, det oplyser amerikanske myndigheder.

Men det er dog anderledes lige uden for lufthavnen.

Officielt har Taliban lovet at de der vil forlade landet, kan gøre det frit, men de kan de ikke.

"Efter vi har overtaget Afghanistan, er krigen slut. Der er ikke længere noget fjendskab med nogen," lød det fra Talibans talsmand, Zabiullah Mujahid, på et pressemøde.

Han lovede også i den forbindelse at Taliban vil respektere kvinder og minoriteter samt deres rettigheder, inden for islams grænser.

I den forbindelse, meldte amerikanske myndigheder ud, at Taliban havde lovet, at civile og sikkert kunne forlade landet via lufthavnen.

Nu melder flere medier dog, at Taliban spærrer for adgangen til lufthavnen, og de folk der forsøger at komme til evakueringsflyene.

det bekræftes ydermere i videoer der florerer på mediet Twitter.

Ligeledes bekræftes det af TV2's korrespondent Simi Jan, som opholder sig i Kabuls lufthavn.

"Det er en desperat og kaotisk situation. Hullet lukker langsomt, og folk er så angste for, at de ikke når ud i tide," siger hun onsdag morgen til tv2.dk.

Det amerikanske militær har lige nu kontrollen om luftrummet over Kabul.

Taliban overtager al kontrol, når de sidste amerikanske styrker efter planen forlader landet 31. august.