Stor gruppe mænd anholdt på Nørreport Station

Lukas Jepsen — 10. nov 2020 08:55
Foto: Shutterstock.com

En større gruppe ”meget unge mænd” blev mandag aften anholdt på Nørreport Station i København.

Det oplyser vagtchef hos Københavns Politi, Kristian Rohdin, ifølge B.T.

”Hen over weekenden har vi haft en del tilfælde af tricktyverier omkring Hovedbanegården og andre steder i indre by. Derfor har vi holdt øje med en gruppe personer,” – Siger vagtchefen til mediet

Politiet kan fortælle, at de mistænker gruppen af mænd, for en række tyverier i indre København de sidste par dage.

Vagtchefen oplyser ligeledes, at det som oftest er berusede mennesker der har fået stjålet pung, penge eller mobil.

Efter politiet hen over weekenden har været på udkig efter gruppen, var de også hurtige til at reagere, da de omkring kl.22.30 mandag aften modtog en henvendelse.

Ingen yderlige informationer om de anholdte

Det drejede sig om Nørreport Station, og politiet havde hurtigt flere patruljebiler ude på stedet, og foretog de syv anholdelser.

I øjeblikket vil politiet ikke kommentere nærmere på sagen. Hverken identitet eller den konkrete alder på de syv mænd er offentliggjort. Ej heller om de syv er tidligere kendt af politiet.

Ifølge B.T., skal to af de anholdte fremstilles i grundlovsforhør i løbet af tirsdag.  

RELATEREDE ARTIKLER

Følg Senest.dk

Partnere

Seneste nyheder