'Sprængfarlig' overraskelse: Genbrugs butik får indleveret håndgranat

04/02/2021 13:27

|

Lukas Jepsen

Foto: Shutterstock.com

Mest læste i dag

En genbrugsbutik i Skælskør fik tirsdag noget af en overraskelse, da butikken modtog en gammel håndgranat.

Genbrug er godt. Det er godt for miljøet, pengepungen og er tilmed også på mode. Der er dog nogle ting man ikke tænker hører til i en genbrugsforretning. Eksempelvis en håndgranat.

Det var dog hvad en genbrugsbutik i Skælskør tirsdag fik indleveret. Dette resulterede, selvfølgelig fristes man til at sige, i at personalet ganske hurtigt fik taget kontakt til politiet, som med det samme fik ammunitionsrydningstjenesten EOD, sendt ud til stedet – Det skriver Ekstra Bladet.

Det viste sig dog hurtigt, og heldigvis for det, at granaten ikke længere var funktionsdygtig, så der ingen fare var, det fortæller Michael Skræddergaard, vagtchef ved Sydsjælland- og Lolland-Falsters Politi.

”Umiddelbart er det en ufarlig håndgranat. Der var gjort et eller andet ved den, så den ikke var funktionsdygtig. Lige på hvilken måde tør jeg simpelthen ikke udtale mig om. Så der har ikke været fare for nogen,”

Vagtchefen forklarer ligeledes at man nu fra politiets side forsøget at finde ud af hvor håndgranaten kommer fra, hvem der har afleveret den i genbrugsbutikken, og præcist hvad der er blevet gjort ved den, så den ikke længere kunne sprænge.