Seksuelt overgreb: Politi efterlyser vidner

08/11/2021 11:38

|

Christina Hansen

Foto: Politi

Mest læste i dag

Østjyllands Politi modtog søndag morgen kl. 5.38 en anmeldelse om, at en 25-årig kvinde var blevet udsat for et seksuelt overgreb mellem Poppelpladsen og Peter Holms Vej i Botanisk Have. 

Overgrebet skulle være begået omkring kl. 5.10 af en ukendt mand, som dukkede op på stedet. 

Østjyllands Politi foretog afhøringer og afsøgte området for spor i løbet af søndag. 

Sagen efterforskes nu nærmere, og Østjyllands Politi hører gerne fra vidner. 

Gerningsmanden beskrives som: 

Etnisk dansk af udseende
Cirka 190 cm. høj
Iført mørkt tøj og kasket/hue

Har du oplysninger i sagen, kan du kontakte Østjyllands Politi via tlf. 114. 

Østjyllands Politi er fortsat i gang med at efterforske sagen, og kan derfor på nuværende tidspunkt ikke oplyse yderligere.