Røveri mod spillehal: Politi efterlyser vidner

13/01/2022 14:40

|

Christina Hansen

Foto: Niclas Jessen

Mest læste i dag

Klokken 07.23 torsdag slog en 54-årig kvindelig medarbejder alarm, efter en maskeret mand under trussel med en pistol havde fået udleveret kontanter, inden han flygtede.


Flere patruljer rykkede ud til stedet og fik kontakt til en uskadt, men chokeret medarbejder, der kunne oplyse, at røveren var flygtet til fods i nordvestlig retning formentlig mod Pedersvej.


Røveren blev ud fra bl.a. videoovervågningsmateriale beskrevet som:

Mand,
Lys i huden,
20-35 år,
165-175 cm,
Spinkel af bygning,
Iført sort elefanthue mørkegrå hættetrøje, mørkeblå dynejakke med sorte forstærkninger på skuldrene, sorte handsker, sorte Adidas træningsbusker og sorte kondisko.

Han var bevæbnet med en sølvfarvet pistollignende våben.

Eftersøgningen efter røveren gav indledningsvist ikke noget resultat, men spillehallen blev undersøgt for tekniske spor, som politiet nu afventer resultatet af.

Lokalpolitiet i Køge hører gerne fra personer, der har bemærket røveren før, under eller efter røveriet samt på flugtruten. Oplysninger og tip om røveren gives til politiet på tlf. 114.