Psykolog modtager fængselstraf: Misbrugte 15-årig klient

03/12/2021 13:20

|

Christina Hansen

Foto: Shutterstock

Mest læste i dag

En 33-årig mandlig psykolog er fredag blevet idømt ti måneders fængsel for at have begået et seksuelt overgreb på en dengang 15-årig kvindelig klient.

Episoden fandt stedt i starten af året, hvor psykologen under et frotroligt behandlingsmøde udførte overgrebet mod klienten.

Retten i Holstebro har i dag idømt en mandlig psykolog med virke i Holstebro ti måneders fængsel for misbrug af sin klients behandlingsmæssige afhængighed.

Under et behandlingsmøde i februar 2021 havde psykologen og klienten taget en køretur i psykologens bil, som endte i et skovområde nær Holstebro. Her havde psykologen uden klientens samtykke befølte hende flere steder på kroppen.

”Jeg er meget glad for, at retten i dag var enig med mig i, at den her episode krævede en mærkbar fængselsstraf. Der er tale om et klart brud på tillidsforholdet psykolog og klient imellem, og derfor glæder det mig også, at retten nu har frakendt psykologen muligheden for at beskæftige sig med børn fremover,” siger Christian Skov Poulsen, anklagerfuldmægtig hos Midt- og Vestjyllands Politi.

Psykologen blev frakendt sin ret til de næste fem år at beskæftige sig med børn og unge – både erhvervsmæssigt og i forbindelse med fritidsaktiviteter.

Den tiltalte ankede dommen.