'Politikvinde' forsøgte at snyde beboer: Du modtager klip og bøde

04/01/2022 10:01

|

Christina Hansen

Foto: Niclas Jessen

Mest læste i dag

En 40-årig mand fra Vemmelev blev mandag kontaktet af en kvinde der udgav sig for at være fra politiet.

Hun oplyste manden om, at han havde kørt alt for stærkt i en byzone, så han nu stod til flere klip i kørekortet og en stor bøde.

Undervejs i samtalen fiskede kvinden efter personoplysninger inden hun helt afbrød samtalen.

Alle politifolk har et såkaldt markeringsnummer som skal oplyses på forlangende.

Det er ét bogstav efterfulgt af fire tal.

Rådet herfra er derfor, at man kan bede om markeringsnummeret og efterfølgende selv ringe tilbage til politiet.

På den måde kan man være sikker på at den, der er i den anden ende også rent faktisk er fra politiet.