Politiet undersøger mistænkeligt dødsfald

02/08/2021 09:37

|

Christina Hansen

Foto: Presse-fotos.dk

Mest læste i dag

Nordjyllands Politi var fredag til stede på en adresse på Brønderslev.

Her efterforskerede politiet et mistænkeligt dødsfald.

Fredag morgen blev politiet tilkaldt til en adresse i Brønderslev.

En 75-årig kvinde havde tidlig fredag morgen pådraget sig et alvorligt hovedtraume i forbindelse med et muligt fald.

Kvinden blev hentet af ambulance, og afgik senere ved døden, på grund af de skader hun havde pådraget dig.

Den oplyser den ansvarlige for politiets efterforskning af sagen, vicepolitiinspektør Niels Kronborg. 

”Da vi kom frem til stedet og påbegyndte vores arbejde, vurderede vi, at omstændighederne omkring dødsfaldet skal undersøges nærmere – og derfor undersøger vi sagen som det, vi kalder for et mistænkeligt dødsfald. Vores videre efterforskning skal nu klarlægge præcist, hvad der er sket før, under og efter dødsfaldet,” forklarer vicepolitiinspektøren, der oplyser, at der var et familiemedlem, en mand på 54 år, til stede på adressen, da det mulige fald skete.  

”Denne person er anholdt som led i efterforskningen, men vi kan ikke udtale os nærmere om dødsfaldet og den efterfølgende anholdelse, før vores undersøgelser har belyst sagens omstændigheder nærmere,” fastslår Niels Kronborg.  

Nordjyllands Politi oplyser, at de vil regner med at udsende en pressemeddelelse når deres efterforskning har givet relevante oplysninger.