Politiet tilkaldt: Unge sigtes for stor piratfest i lejlighed

Lukas Jepsen — 15. nov 2020 15:04
Foto: Shutterstock.com

To unge mænd er sigtet for at bryde forsamlingsforbuddet på ti personer

Selvom man holder et privatarrangement, skal man ikke føle sig alt for sikker på, at man ikke bryder forsamlingsforbuddet på ti personer.

Som udgangspunkt gælder forsamlingsforbuddet i offentligheden, men kan altså også tages i brug på private adresser.

Det måtte to unge mænd erfare på den hårde måde, efter de er blive sigtet for at bryde forbuddet, på trods af at festen var privat.

Natten til søndag blev politiet tilkaldt en fest i Aalborg, efter klager om høj musik. Da ordensmagten mødte op, bevidnede de et brag af en fest. Dj-pult, diskolys, røgmaskine og cirka 30 mennesker var til stede til festen.

Og netop omstændighederne var årsagen til at de to mænd sigtes.

Et offentligt arrangement

” Der var et stort dansegulv. Der var toiletmarkeringer, der viste vej til toiletterne og festen blev annonceret via en Instagram-konto,” – Siger vagtchef ved Nordjyllands Politi, Henrik Beck til Jyllands-Posten.

Ifølge vagtchefen var der så meget der kunne tyde på det, at festen kunne betragtes som et offentligt arrangement.

” Det var så mange ting ved det her, som godtgør, at festen kan blive betragtet som et offentligt arrangement, og at de ikke kan løbe fra det. Og det forsøger de faktisk heller ikke,” – Siger Henrik Beck.

Kun to sigtes

De to unge, der bor i lejligheden, har udover festen lørdag nat, indrømmet at de dagen forinden havde en begivenhed med hele 50 personer tilstede.

Derfor undersøger politiet nu sagen nærmere, blandt andet om de to unge mænd har haft en smugkro, med decideret beværtning. Men det er altså kun de to mænd der er sigtet.

Alle andre gæster til festen, er ikke blevet sigtet for at bryde forsamlingsforbuddet, men politiet ønsker ikke at oplyse hvorfor.  

RELATEREDE ARTIKLER

Følg Senest.dk

Partnere

Seneste nyheder