Politiet måtte natten til mandag rydde Folkeparken i Roskilde.
En stor gruppe unge mennesker var samlet i Folkeparken. Politiet ankom på stedet sent søndag aften og ved politiets ankomst blev politibilen genstand for de unges ‘festligheder’. Flere unge kastede flasker og en cykelsaddel mod politibilen. Politiet valgte derfor at tilkalde forstærkninger og en herefter ankom en hundepatrulje til stedet. En politihund hjalp med at rydde området. Efterfølgende blev en person anholdt på stedet, for ikke at efterkomme politiets anvisninger. Folkeparken var ryddet 00:40 natten til mandag og politiet forlod området herefter.

Foto: Presse-foto.dk