Politiet advarer: Svindlere franarrer penge fra kunder i supermarkeder

28/03/2023 13:57

|

Thea Andersen

Foto: Google Maps

Mest læste i dag

Politiet advarer nu mod falske indsamlere ved supermarkeder.

I går klokken 12.50 stod en mand på Torvegade i Faxe. Her forsøgte han at indsamle underskrifter fra de handlende, og i den forbindelse forsøgte han angiveligt at franarre dem penge.

Da folk begyndte at reagere på hans metoder, forsvandt han hurtigt fra stedet.

Men blot en halv time senere var den gal igen.

Denne gang stod en kvinde foran et supermarked i Fensmark og påstod at samle ind til et døvecenter.

En opmærksom borger spurgte om tilladelsen til indsamlingen, og kvinden forsvandt hurtigt i en sort bil.

De to svindelforsøg har fået politikredsen til at komme med en klar opfordring.

- Politiet opfordrer til at man er meget opmærksom, hvis man møder indsamlere, der ikke virker til at have rent mel i posen, fremgår det af døgnrapporten, som fortsætter:

- Spørg gerne til tilladelsen for indsamlingen, og tilkald politiet, hvis du støder på falske indsamlere – eller folk, der på anden vis forsøger at franarre folk penge.