'Politibetjent' på spil

12/11/2021 15:15

|

Christina Hansen

Mest læste i dag

En 82-årig kvinde fra Aarhus-området anmeldte torsdag, at hun havde været udsat for et svindelnummer og havde mistet en del tusinde kroner. 

Kvinden fortalte, at hun tirsdag var blevet ringet op af en mand, der udgav sig for at være fra politiet.

Han oplyste, at nogen havde oprettet et lån i hendes navn, og at vedkommende havde fået adgang til hendes konto.

Derfor skulle hun skynde sig at overføre pengene fra hendes konto til en anden konto, som ”politimanden” gav hende. 

Kvinden lod sig overbevise og overførte af flere omgange en del tusinde kroner til den konto, som hun fik oplyst.

Efterfølgende fandt hun ud af, at hun var blevet snydt og anmeldte forholdet. 

Politiet vil aldrig ringe og bede om, at man skal overføre penge til en anden konto eller bede om dine koder,

NemID eller lignende.

Er du i tvivl om, hvorvidt det er en rigtig politiansat, du har i røret, så bed vedkommende om at oplyse navn og afdeling.

Læg på og ring til politiet og spørg efter vedkommende.