Politibetjent anholdt i arbejdstiden: Sigtet for at drive fire bordeller

Lukas Jepsen — 14. jan 2021 13:56
Foto: Shutterstock.com

To mænd er anholdt og sigtet for rufferi i en sag om fire bordeller i København.

En noget usædvanlig sag er nu undervejs i Københavns Politi, hvor en betjent er blevet anholdt og sigtet, for i samarbejde med en anden mand at have drevet fire bordeller i København.

Ifølge Ekstra Bladet blev betjenten anholdt på sin arbejdsplads i går morges, og skal i eftermiddag fremstilles i grundlovsforhør i Københavns dommervagt, hvor politiet kræver betjenten varetægtsfængslet af hensyn til den videre efterforskning i sagen, hvorfor man også begære lukkede døre til retsmødet.

Ligeledes fremstilles den anden mistænkte i sagen, en 33-årig forretningsmand, der er mistænkt for i samarbejde med betjenten at have drevet bordellerne.

”Jeg kan bekræfte, at vi har en sag vedrørende rufferi, hvor vi sigter og fremstiller to personer med begæring om varetægtsfængsling,” – Udtaler vicepolitiinspektør Knud Hvass, afdelingen for organiseret kriminalitet.

Han har dog ifølge Ekstra Bladet ikke ønsket at kommentere deres information om at den ene sigtede er ansat i politiet.

Sigtelsen skulle gå på at de to mænd over en periode på godt halvandet års tid skulle have udlejet fire lokaler på adresser i København og Hvidovre, og skulle angiveligt have tjent en større, endnu ukendt, sum på rufferiet.

I de sjældne sager der omhandler kriminalitet i politiet, bliver den Uafhængige Politianklagemyndighed inddraget, men eftersom betjentens angivelige kriminalitet er foregået i fritiden, vil denne instans ikke medvirke i efterforskningen.

RELATEREDE ARTIKLER

Følg Senest.dk

Partnere

Seneste nyheder