Politiet søger vidne til brand i Esbjerg.
Syd- og Sønderjyllands Politi vil gerne tale med en mand, der henvendte sig til indsatsleder under brand i Esbjerg, fredag.
Syd- og Sønderjyllands Politi søger nu et vidne til en brand på Lykkegårdsvej i Esbjerg fredag den 10. december, hvor et kolonihavehus ved Foreningen Skibhøj overtændte.
En mand er efterfølgende blevet varetægtsfængslet og er sigtet for forsætlig ildspåsættelse.
Et vidne så den nu fængslede mand på gerningsstedet og henvendte sig til brandvæsnets indsatsleder mellem klokken 22 og 22.30, hvor han gjorde indsatslederen opmærksom på, at manden havde opført sig mistænkeligt.
Vidnet, der beskrives som en mand mellem 40 og 50 år, forsvandt, inden politiet fik talt med ham.
Har du oplysninger i sagen så ring til Syd- og Sønderjyllands Politi på 114.
Politiets kontaktperson: politiassistent Charles Jessen på mob. 5126 7621, Lokal Efterforskning