Politi med opfordring: Gør ikke dette!

05/10/2021 11:33

|

Christina Hansen

Foto: Politiet

Mest læste i dag

En 63-årig mand fra Hillerød anmeldte klokken 16.22, at han klokken 12.46 var blevet ringet op af en ukendt mand, som udgav sig for at være i gang med at lave en brugerundersøgelse om indbrud.

Herefter stillede den ukendte mand flere spørgsmål til, om den 63-årige havde indbrudssikret sit hjem.

Den 63-årige mand blev mistænksom over spørgsmålene og konfronterede den ukendte mand med dette, hvorefter samtalen blev afsluttet.

Ved et efterfølgende opkald til nummeret kunne det konstateres, at dette ikke længere var i brug, hvorfor der formentlig var tale om et forsøg på at lokke oplysninger ud af den 63-årige mand.

Såfremt borgere oplever at blive ringet op af personer, som oplyser tilsvarende årsager til opkaldet, opfordrer Nordsjællands Politi til, at borgerne selv ringer til den virksomhed, der refereres til, for at få opkaldet verificeret.

Her er det vigtigt, at borgerne selv finder virksomhedens hovednummer og ikke ringer til et nummer oplyst af personen i telefonen eller til det nummer, der ringes fra.

Derudover opfordres borgerne generelt til ikke at udlevere informationer om indbrudssikring i eget hjem til ukendte personer.