Politi med gode råd: Fortæl dette til din ven!

01/11/2021 10:23

|

Christina Hansen

Foto: Niclas Jessen

Mest læste i dag

En borger kontaktede søndag eftermiddag klokken 15.20 politiet og fortalte, at han havde standset en kvinde og taget hendes bilnøgler, da hendes kørsel tydede på, at hun var påvirket af spiritus.

En patrulje blev sendt til stedet og her viste en alkometertest, at kvindens promille var højere end den tilladte.

Kvinden, som er 53 år og fra Jyllinge, blev sigtet for spirituskørsel og taget med på hospitalet, hvor hun fik taget en blodprøve, som skal fastlægge hendes nøjagtige promille.

Politiet er tidligere kommet med gode råd til, hvad man gør hvis man oplever at en ven der har drukket vil køre bil:

  1. Fortæl ham/hende, at du har det skidt med, at han/hun kører.
  2. Forsøg at tale ham/hende fra at køre
  3. Allier dig med andre, så I er flere, der kan støtte hinanden.
  4. Ring efter en taxa
  5. Tilbyd overnatning.
  6. Giv et lift, hvis du ikke selv har drukket.