Klokken 14.25 tirsdag anmeldte en 86-årig kvinde, at hun netop var blevet ringet op af en mand som talte dårligt dansk.

Han sagde, at han ringede fra Nordea bank, fordi han kunne se, at hendes kort var blevet spærret.

Kvinden indså hurtigt, at opkaldet var mistænkeligt og talte manden efter munden.

Efter lidt tid oplyste hun til ham, at hun ikke havde Nordea Bank, hvilket fik manden til at afslutte opkaldet.

Stor ros til den snarrådige kvinde, som ikke gav nogen oplysninger til manden i telefonen, men fik afsløret hans forsøg på bedrageri.

Politiet er glade for at få anmeldelse om mistænkelige opkald, også selvom det ikke lykkes bedragerne at franarre nogen penge. På den måde er det muligt at følge med i omfanget af denne kriminalitetstype.

Modtager du denne type opkald, så giv aldrig personlige oplysninger eller bankoplysninger til personer som ringer uopfordret.

Kontakt politiet på tlf. 114, hvis du vil anmelde eller have vejledning om mistænkelige opkald.