Politi: Har du oplysninger om denne mand eller bil?

01/11/2021 12:51

|

Christina Hansen

Foto: Shutterstock

Mest læste i dag

Klokken 17.03 fredag anmeldte en pårørende til en 85-årig lokal kvinde, at hun havde været udsat for tricktyveri på gaden i Mørkøv, Holbæk.

Kvinden blev fredag omkring kl. 12.30 stoppet af en mand på Holbækvej ikke langt fra Rævebæk.

Manden spurgte om vej til et sygehus, og den 85-årige forklarede, at han skulle til Holbæk for at finde nærmeste sygehus.

Manden løb herefter i retning mod stationen.

Den 85-årige opdagede efterfølgende, at hun manglede sin pung indeholdende 300 kroner i kontanter, og mistænkte at manden havde taget pungen fra hende.

Manden beskrives som:
Østeuropæisk af udseende,
30-40 år,
180-190 cm høj,
Kraftig af bygning.
Han var iført joggingbukser og mørk trøje.

Vidner som har set den beskrevne mand i Mørkøv fredag middag, og som kan komme med oplysninger om ham eller et evt. køretøj bedes kontakte politiet på tlf. 114.