19-årig mand sigtet for overtrædelse af fyrværkerilov og våbenlov
En 19-årig mand er sigtet for overtrædelse af fyrværkerilov og våbenlov
Syd- og Sønderjyllands Politi beslaglagde onsdag eftermiddag 116 kanonslag og en peberspray.
Sagen begyndte, da en kvik borger tirsdag fik mistanke om, at der var kanonslag i en bil.
Borgeren kontaktede politiet og på baggrund af den henvendelse lykkedes det i går politiet at finde bilen.
Klokken 13.12 standsede en patrulje bilen på en parkeringsplads i Nordborg.
I bilen fandt betjentene 116 kanonslag, som den 19-årige fører af bilen erkendte var hans.
Ved en efterfølgende ransagning af mandens hjem fandt betjentene derudover en peberspray.
Også den erkendte den 19-årige var hans.
Den 19-årige er nu sigtet for overtrædelse af fyrværkeriloven og våbenloven og kan se hen til et retsligt efterspil.