Lørdag klokken 21.00 og flere minutter derefter fik politiet adskillige henvendelser om en større forsamling af køretøjer i området ved Karlslunde S-station.
De første anmeldelser gik på, at op mod 200 biler skulle være forsamlet på en tagparkeringsplads over nogle supermarkeder, mens efterfølgende anmeldelser lød på mange forsamlede køretøjer ved Mosede Fort.
Nogle førere af køretøjerne gassede ifølge anmeldelserne uhensigtsmæssigt op, ligesom nogle køretøjer blev mistænkt for at køre ræs på bl.a. Mosede Landevej.
Politiet kørte til området, hvor politiet kunne konstatere, at køretøjerne ved politiets ankomst forsvandt ad forskellige veje væk fra både Mosede Fort og Mosede Landevej.
Tagparkeringen over supermarkederne var endvidere tømt for køretøjer, hvis førere kunne mistænkes for at ville deltage i en eller anden form for ulovlig kap- og væddeløbskørsel.
Da de trufne køretøjer kørte jf. færdselslovens bestemmelser, fandt politiet intet grundlag for at sigte nogen for noget trods de mange bekymrende henvendelser til politiet.
Klokken 22.39 fik politiet en ny anmeldelse om, at køretøjer med støjende motorer var forsamlet ved rampen til tagparkeringen.
En patrulje kørte til stedet, men ingen køretøjer af den beskrevne slags blev truffet.Spirituskørsel – Køge Bugt Motorvejen, Køge.
Klokken 23.12 fik politiet en anmeldelse fra en bilist om, at en anden bilist kørte meget usikkert fra Sydmotorvejen og videre ad Køge Bugt Motorvejen i nordlig retning.
Pludselig havde bilisten sat hastigheden væsentligt ned, inden bilisten standsede i nødsporet ved Solrød S-afkørslen.
Her fik politiet kontakt til føreren, som var en 48-årig mand fra Køge. Alkometertesten afslørede, at han var kraftigt påvirket af spiritus under kørslen, så han blev sigtet for spirituskørsel.
I forbindelse med en kortvarig anholdelse fik den 48-årige udtaget en blodprøve til nærmere undersøgelse for alkohol.
Politiet inddrog den 48-åriges førerret, så han ikke længere må være fører af et køretøj, hvortil der kræves et kørekort.
Politiet har en formodning om, at analyseerklæringen af den udtagne blodprøve til vise en promille, der giver anledning til en ubetinget frakendelse af førerretten, når sagen skal afgøres strafferetligt.
Den 48-årige var dog ikke tilfreds med inddragelsen af førerretten, så nu skal en dommer kigge nærmere på politiets grundlag herfor.