Politi eftersøger to unge, der er forsvundet natten til fredag

22/02/2022 14:28

|

Christina Hansen

Foto: Politi

Mest læste i dag

Sagen om den 13-årige Annabell Liva Graff og den 18-årige Anders Henrik Lynge efterforskes fortsat af Fyns Politi.


Foreløbig har politiet ikke nogen formodning om, at der er sket de to unge noget, men politiet arbejder i øjeblikket på at undersøge, om der alligevel kan være sket noget strafbart, idet Annabel Liva Graff blot er 13 år og dermed et barn, mens Anders Henrik Lynge er 18 år og dermed myndig.

”Vi er i gang med at kigge på omstændighederne i sagen og ud fra dem vil vi vurdere, om der i forbindelse med sagen kan være foregået noget strafbart, idet pigen er 13 år og altså ikke myndig. Derved kan der juridisk være tale om en børnebortførelsen, fordi værge/forældre ikke har givet et samtykke til udrejsen,” siger vicepolitiinspektør Claus Andkjær.

Claus Andkjær understreger dog samtidig, at det ud fra den foreløbige efterforskning tyder på, at de to har besluttet sig for at rejse væk sammen. 

”Vi har set dem på overvågningsbilleder fra Københavns Lufthavn, og ud fra det, vi har set samt andre oplysninger i sagen, så er det vores opfattelse, at pigen har det godt, og at de to rejser sammen,” siger han.

Der har været flere forlydende om, hvor de to er rejst hen.

Både Sverige, Norge og Grønland har været nævnt i medierne. Politiet ved via informationerne fra Købehavns Lufthavn, at de to ikke er rejst til Grønland, men til gengæld tyder flere oplysninger på, at de enten er eller har været i Norge eller Sverige. 

Politiet har efterlyst til to unge internationalt, og politiet har i den sammenhæng et godt samarbejde med både norsk og svensk politi.

Oplysninger i sagen til politiet på telefon 114.

Fyns Politi har lige nu ikke mulighed for at oplyse yderligere.