Politi: Efterlyser vidner til blufærdighedskrænkelse overfor 15-årig pige

16/09/2021 10:51

|

Christina Hansen

Foto: Shutterstock.com

Mest læste i dag

Hvem var den høje mand med den neongrønne trøje og de sorte cowboybukser?

En 15-årig pige har anmeldt, at hun i går onsdag den 15. september klokken cirka 17.15 blev udsat for blufærdighedskrænkelse. I den forbindelse beder vi om hjælp fra alle, der har været i området på det givne tidspunkt og andre, som måske ved, hvem manden kan være.

Pigen var ude at løbe på en sti i skovområdet umiddelbart nord for Engparken nr. 4 i Gråsten. Her blev hun antastet af en mand med følgende signalement:

• 35-40 år
• 190-195 cm høj
• Spinkel af bygning
• Dansk af udseende
• Lys i huden
• Brunt kort hår
• Intet skæg
• Iført en neongrøn trøje og sorte cowboybukser

Politiet vil gerne høre fra alle, som befandt sig i området – uanset om de har set noget eller ej.

Og vi hører også gerne fra alle, som måske ved, hvem manden kan være. Ring 114.