Politi efterlyser vidne efter blufærdighedskrænkelse

09/07/2021 13:12

|

Christina Hansen

Arkiv: Presse-fotos.dk

Mest læste i dag

Fyns Politi vil gerne i kontakt med en mand cyklist, der torsdag den 8. juli 2021 ved 10-tiden om formiddagen råbte en mand an, der var i færd med at blufærdighedskrænke en 47-årig kvinde.

Krænkelsen fandt sted på parkeringspladsen ved kirkegården Kirkegårds Allé/Vandværksvej i Odense C.

En kvinde var steget ud af sin bil, da hun blev taget fat i bagfra og befølt uden på tøjet af gerningsmanden.

Gerningsmanden forsøgte også at trække kvinden med sig. 

Mens episoden stod på, kørte en mandlig cyklist forbi, han råbte gerningsmanden an med ordene: ”Hvad fanden laver du?”.

Det fik gerningsmanden til at slippe kvinden, som løb væk fra stedet.

Gerningsmanden gik derefter ind på kirkegården.

Efter episoden fortsatte cyklisten fra stedet. 

Gerningsmanden beskrives som mellem 40 og 45 år, mørk i huden, ca. 190 cm høj med mørkt kort hår. Han var iført cowboybukser og hvide sko.

Fyns Politi vil meget i kontakt med cyklisten. Han opfordres derfor til at kontakte politiet på telefonnummer 114.
Har noget i øvrigt oplysninger i sagen bedes de også kontakte politiet på telefonnummer 114.