Politi efterlyser ung mand: Har du set ham?

26/11/2021 09:52

|

Christina Hansen

Foto: Shutterstock

Mest læste i dag

Midt- og Vestjyllands Politi beder nu offentligheden om hjælp til at identificere en mistænkt i forbindelse med en sag om vold på diskotek East End i Holstebro natten til lørdag den 23. oktober.

Det var natten til lørdag den 23. oktober 2021 på diskoteket East End i Østergade i Holstebro. Cirka klokken 03:20 tvang en ung mand en anden diskoteksgæst – en 29-årig mand - til gulvet, så den 29-årige fik skader i hovedet.

Nu offentliggør Midt- og Vestjyllands Politi overvågningsbilleder af gerningsmanden i håb om, at offentligheden kan hjælpe med at identificere ham.

Maden beskrives som:

20-25 år
170-175 cm
Muskuløs
kort, lyst hår
Havde lyse cowboybukser og lys t-shirt på
Havde trøje bundet om skulderen

Foto: Midt- og Vestjyllands Politi

Kender du manden, eller ved du, hvor han bor eller færdes, eller kan du på anden måde hjælpe med opklaringen, så ring til Midt- og Vestjyllands Politi på telefon 114.