Politi efterlyser denne mand - har du set ham?

09/11/2021 13:34

|

Christina Hansen

Foto: Politi

Mest læste i dag

Kl. 22.59 mandag fik politiet anmeldelse fra et ægtepar i 70´erne om, at de ca. 30 min før havde været udsat for et forsøg på gaderøveri på Bredekildevej i Kalundborg.

Parret var på vej hjem, da de blev antastet af en ung mand, som truede dem med en pistollignende genstand og bad om penge.

Parret nægtede at give manden deres værdier, men ville gå fra stedet.

Kvinden blev i den forbindelse skubbet af gerningsmanden, så hun faldt, men hun kom ikke alvorligt til skade. Gerningsmanden flygtede herefter fra stedet.

Han beskrives som:
15-20 år,
170 cm,
Kropsbygning: Spinkel,
Hudfarve: Brun,
Hårfarve: Sort,
Hårlængde: Kort,
Talte: Engelsk,
Iført: Mørk sweatshirt, mørke bukser,
Bevæbning: En sort pistollignende genstand.

Politiet efterforsker sagen om forsøg på gaderøveri mod ægteparret.

Vidner som har bemærket den beskrevne unge mand omkring Bredekildevej/Klosterparkvej mandag aften omkring kl. 22.30, og som kan komme med oplysninger i sagen bedes kontakte politiet på tlf. 114. ¬