Politi: Dette område kommer vi og besøger!

16/09/2021 12:36

|

Christina Hansen

Foto: Presse-Fotos.dk

Mest læste i dag

Syv knallerter standset i kontrolaktion

I mandags, d. 13. september 2021, afholdt Nordjyllands Politi en målrettet aktion, der var rettet særligt mod knallerter i området omkring Aabybro.

Det oplyser lederen af Operativ Færdsel, politikommissær Thomas Ottesen. 

Formålet var – foruden at sætte ind over for konkrete overtrædelser med ulovlige knallerter – også at få en god dialog med de unge knallertkørere. For at forebygge fremtidige færdselsforseelser. 

”Både vores konkrete indsatser og vores dialog handler grundlæggende for os om at højne trafiksikkerheden, så færre kommer til skade på de nordjyske veje,” siger Thomas Ottesen, der i næste åndedrag konstaterer, at begge dele efter hans vurdering lykkedes for færdselsbetjentene i mandags. 

Der blev nemlig standset i alt syv knallerter, hvoraf de to af dem blev indbragt til videre undersøgelser – og den ene blev efterfølgende konfiskeret. Herudover blev der af færdselsbetjentene skrevet flere sager om overtrædelse af færdselsloven, f.eks. fejl og mangler på knallerterne eller manglende brug af styrthjelm. Sagerne afgøres med en bøde. 

”Men det vigtigste var,” understreger politikommissæren, ”at vi samtidig med vores kontrol fik en etableret god dialog med de rigtige mange unge knallertkørere i området – det er altid bedre at forebygge, at noget ulovligt sker – end at skrive sager, for så er forseelsen sket.” 

Politikommissæren slutter med en forsikring til nordjyderne og knallertkørerne: 

”Vi vil naturligvis besøge området i Aabybro og andre steder løbende for at tilsikre, at forholdene er i orden.” 


Har du brug for en færdselskontrol? Så kan du bestille en sådan på politi.dk/bestilenbetjent