Politi: Der er mange der ikke følger reglerne

06/10/2021 12:54

|

Christina Hansen

Foto: Shutterstock.com

Mest læste i dag

267 sigtelser uddelt under cyklistkontrol i Aarhus

Østjyllands Politis færdselsafdeling var tirsdag eftermiddag på indsats i Aarhus C, hvor der var særligt fokus på cyklisterne. 

Der var desværre rigtig mange cyklister, der ikke kørte efter færdselsreglerne, og politiet delte i alt 267 sigtelser ud. De 116 af dem blev givet for at køre imod ensretningen, mens 57 blev sigtet for at cykle i et fodgængerfelt. 

I gågaden blev 27 cyklister stoppet, og 12 blev sigtet for at cykle med mobilen i hånden. 

Cyklisterne kan nu se frem til bøder på mellem 700-1000 kroner. 

De mange sigtelser fordelte sig på følgende vis:

• 116 stk. kørsel imod ensretningen 
• 57 stk. kørsel i fodgængerfelt 
• 27 kørsel i gågade 
• 24 benyttet cykelsti venstre side 
• 21 cykling forbudt
• 12 stk. håndholdt mobil 
• 5 stk. kørsel på fortov 
• 5 stk. kørsel frem for rødt 

Mens færdselsbetjentene var i midtbyen standsede de også nogle enkelte bilister og motorcyklister, som de så overtræde færdselsloven. 

Det blev til 15 sigtelser:

• 4 motorkøretøj forbudt
• 3 uberettiget anvendt haveriblink 
• 2 overskredet spærrelinjer 
• 2 hastighed klip 
• 1 kørsel over for rødt lys 
• 1 for tæt på den forankørende
• 1 venstresving forbudt 
• 1 ej fastspændt styrthjelm.

**