Politi: Der er ikke hold i anmeldelse

15/02/2022 11:27

|

Christina Hansen

Foto: Presse-fotos.dk

Mest læste i dag

Anmeldelse skabte utryghed i Haderslev

Efterforskning viser, at der ikke er hold i anmeldelse fra weekenden

Syd og Sønderjyllands politi modtog søndag den 13. februar en anmeldelse om, at en 15-årig pige natten mellem lørdag den 12.  og søndag den 13. februar blev antastet af to ukendte mænd på Aastrupvej i Haderslev. 

De to mænd kørte ifølge forklaringen ind foran den 15-årige pige i en mindre mørk personbil, sprang ud og tog fat i henholdsvis styret og bagagebæreren på pigens cykel og holdt fast, hvorefter de sagde, at de ville køre hende hjem.

Det lykkedes den 15-årige at rive sig løs og cykle fra stedet, hvorefter bilen kørte væk.

Efterforskningen og genafhøringen af den 15-årige pige viser nu, at der ikke er hold i anmeldelsen.

Anmeldelsen har skabt utryghed i nærområdet. Syd og Sønderjyllands politi understreger derfor, at der ikke umiddelbart er grund til at frygte lignende episoder.