Politi anholder drabsmistænkt

10/01/2022 08:19

|

Christina Hansen

Foto: Niclas Jessen

Mest læste i dag

I samarbejde med Københavns Politi anholdt Københavns Vestegns Politi i går en 20-årig mand, da han rejste ind i Danmark via Københavns Lufthavn.
Den 20-årige er mistænkt for sammen med en 25-årig mand at have deltaget i et skyderi i Brøndby Strand den 28. december 2021, som kostede en ung mand livet.

Den 20-åriges kammerat meldt sig selv til politiet i sidste uge.

”Vi har nu anholdt de to personer, som vi har efterlyst i sagen. Efterforskningen i denne sag er ikke færdig, men det er klart, at vi er tilfredse med, at disse anholdelser nu er foretaget”,  siger vicepolitiinspektør Peter Malmose

Både den 20-årige og den 25-årige blev dagen efter drabet efterlyst offentligt. Efter anholdelserne er de mistænktes navne, signalement og fotos fjernet fra politiets hjemmeside. Københavns Vestegns Politi opfordrer medierne til at gøre det samme.


Den 20-årige bliver fremstillet i grundlovsforhør her til morgen i Retten i Glostrup. Her vil anklagemyndigheden begære lukkede døre.