Det var en 54-årig mand, der i går blev ramt af et tog på Holbæk Station. Klokken 13.34 lød meldingen om, at en person var blevet ramt ved perron 1, og nu kan Midt- og Vestsjællands Politi oplyse, at den påkørte mand overlever.

I går efter påkørslen blev der sendt en lægehelikopter, ligesom al togdrift blev indstillet.

Imidlertid kunne det ankomne ambulancepersonale konkludere, at mandens kvæstelser ikke var livstruende. Det på trods af, at hans kvæstelse i første omgang blev vurderet til at være kritiske. Derfor blev han kørt til sygehuset for behandlinger for skader på sin ene arm.

Der er ikke noget, der tyder på, at den 54-årige mand fra Kalundborg har været udsat for noget kriminelt. I stedet vurderer det, at der er tale om en uheldig ulykke. Heldigvis slap manden med forskrækkelsen og lette kvæstelser.

Du kan læse mere om ulykken i vores artikel fra i går.