EU åbner undersøgelse af Google og Meta

EU’s konkurrencemyndigheder har fredag åbnet en undersøgelse af en aftale om onlinereklamer, som Google og Meta, som ejer Facebook, indgik i 2018. 

Det skriver nyhedsbureauet Reuters. Aftalen, der er blevet kaldt “Jedi Blue”, skal undersøges for, om den har svækket andre selskaber, der beskæftiger sig med online reklame og dermed skadet konkurrencen i EU.